Narrativ Familie- og Parterapi Weekend

Efteruddannelse i narrativ familie- & parterapi,
undervisning på lørdage og søndage

Studiestart er lørdag den 3. september 2022. Undervisning foregår på Scandic Bygholm Park i Horsens.

Få indsigt i og viden om den narrative psykologi og praksis, så du kan hjælpe børn, familier og par ramt af problemer.

Den narrative tilgang giver dig redskaber til at inddrage enkelte medlemmer af familien eller en del af familien i samtaler, der styrker og løfter deltagernes opfattelse og fornemmelse af sig selv og styrker deres evne til at agere i relationer. Efteruddannelsen i narrativ familie- og parterapi styrker din faglighed i dit erhverv og øger dine handlemuligheder i din praksis.

Uddannelse i narrativ familie-
og parterapi weekend
kr 21.400
  • for privatbetalere
  • Opstart lørdag den 3. september 2022
  • 12 undervisningsdage, undervisning lørdage og søndage
  • Undervisningen foregår på Scandic Bygholm Park i Horsens
  • Morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe inkluderet i prisen

Early Birds

Tilmelding og betaling før 12. juli 2022 og du vil modtage bogen Kort over Narrative Landskaber af Michael White med posten før uddannelsesstart

NARRATIV FAMILIE- OG PARTERAPI, weekend, STUDIESTART AUGUST 2022/ HORSENS

Uddannelsen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder indenfor det pædagogiske, psykologiske, socialfaglige og sundhedsfaglige område, som ønsker viden om, hvordan man kan bruge den narrative tilgang i samtaler med børn, familier og par, der er ramt af mistrivsel. Med uddannelsen kan du styrke din fagprofessionelle praksis og udvide dine handlemuligheder med den narrative familie- og parterapi.  

Formål

Formålet er, at deltagerne tilegner sig de narrative metoder, med henblik på etableringen af en narrativ behandlerpraksis. Med de narrative færdigheder kan man bidrage til at give mennesker ramt af mistrivsel, magten over deres tilværelse tilbage. Målet er, at skabe rigere og mere nuancerede fortællinger omkring den enkelte person og familien, samt hjælpe familiens medlemmer til at bevidne og forstå den andens position og intention.   

Indhold

Uddannelsen giver en grundig indføring i den narrative teori og praksis. Med de narrative traditioner eksternaliseres problemet, der etableres nye foretrukne og alternative historier, og dermed skabes nye identitets – og handlemuligheder. Den narrative praksis kan betragtes som en mobilisering af modstand, en modmagt mod problemet og dets bagvedliggende konstruktion og konstituering.

Vi kigger nærmere på, hvordan man kan etablere en narrativ praksis. Der tages i undervisningen afsæt i de begreber og praksisser, der er udviklet af Michael White og David Epston og andre teoretikere, som har videreudviklet deres arbejde. Vi ser også på det videnskabsteoretiske grundlag og den filosofiske inspiration for den narrative terapi. Forløbet vil undervejs blive suppleret med gentagne øvelser, hvor vi kigger på, hvordan man med de narrative guidelines, en narrativ nysgerrighed, navngivning og eksternalisering, opmærksomhed på erfaringer og undtagelser, kan åbne op for alternative og foretrukne fortællinger, der bakker op om menneskers værdier.

Modul 1 # Introduktion til hinanden og den narrative teori og praksis

  • Fortællinger om selvet, tykke og tynde beskrivelser
  • At give ordene tilbage

Modul 2 # Bevægelsen fra den dominerende fortælling til de foretrukne fortællinger

  • Positionering – at tage en position overfor problemet
  • NEUH – navngivning, erfaring, unikke hændelser, handling og håb

Modul 3 # Mulige responser i narrative samtaler

  • Om andres betydning for fornemmelsen af os selv
  • Re:membering – modvægt til ensomhed
  • At give ordene tilbage – poesi som fortykning

Modul 4 # Produktionen af magt, modmagt, diskurser og kategorier

  • Kulturelle og samfundsmæssige diskurser
  • Dominerende fortællinger i psykiatrien, i skolen, i familien og hos de fagprofessionelle
  • Den narrative tilgang som aktivisme

Modul 5 # Kærlighedsrelationer og Kriserelationer

  • Stilladsering af parsamtaler
  • Håb, drømme, værdier
  • Ceremonier, der afslutter

Modul 6 # Overgangsriter – Ceremonier, der bevidner overgange

  • Forståelses- og følelsesmæssige overgange – mennesker og tilværelser i forandring
  • Overgangsriter, adskillelse, liminalitet, re-integration

Undervisning & træning

Uddannelsen består af i alt 12 undervisningsdage og 5 træningsdage i studiegrupper. Undervisere er Karina Kring Cand. pæd. pæd. psyk. og psykoterapeut MPF og Jørgen Kring Narrativ familie- og samtaleterapeut. Det forventes, at deltagerne møder frem til undervisning og der laves aftaler omkring træningsdage i studiegrupper. Undervisningen foregår på Scandic Bygholm Park, Schüttesvej 6, 8700 Horsens. Der er morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe inkluderet i prisen.

Opgaver og øvelser

Undervisningen vil bestå af en vekselvirkning mellem teori og træning i narrative guidelines. Der vil være opgaver og øvelser mellem mødegangene, som deltagerne arbejder med på træningsdagene. Dertil skal man lave 3 essays med udgangspunkt i egen praksis, som skal afleveres i løbet af uddannelsen. Det forventes, at deltagerne deltager aktivt og bidrager med erfaring fra egen praksis til undervisningen og i studiegrupper. Der vil være en afsluttende eksamen, som vurderes bestået eller ikke bestået.  

UNDERVISNINGSDAGE FRA 9.00 – 15.30.

PRISER OG TILMELDING

DATO FOR TILMELDING:

Sidste frist for tilmelding d. 2. august 2022. Der lukkes for tilmelding, når holdet er fyldt op.

Når holdet er fyldt op, fremsender vi faktura til betaling til de tilmeldte. Hvis det er din arbejdsgiver, der betaler, så fremsendes faktura til din arbejdsgivers EAN nummer.

Tilmelding til efteruddannelse

Nyhedsbrev

Vil du også vide mere om narrativ praksis, så meld dig til vores nyhedsbrev.
Vi skriver selvfølgelig KUN til dig, når vi har noget, der er vigtigt!

Det vil sige, at vi sender artikler fra vores psykologiblog og tilbud på vores nye kurser. Meld dig til – Vi lover du ikke bliver spammet.

Når du tilmelder dig, modtager du med første mail et eksempel på et narrativt samtalekort, som kan bruges til kollegial supervision.

#pædagogiskpsykologi #narrativterapi #narrativeefteruddannelser 

    JA TAK – jeg vil supergerne modtage nyhedsbreve fra NEUH.DK

    Privatlivspolitik

    Nyhedsbrev

    Vil du også vide mere om narrativ praksis, så meld dig til vores nyhedsbrev.
    Vi skriver selvfølgelig KUN til dig, når vi har noget, der er vigtigt!

    Det vil sige, at vi sender artikler fra vores psykologiblog og tilbud på 
    vores nye kurser. Meld dig til – Vi lover du ikke bliver spammet.

    Når du tilmelder dig, modtager du med første mail et eksempel på et 
    narrativt samtalekort, som kan bruges til kollegial supervision.

    #pædagogiskpsykologi #narrativterapi #narrativeefteruddannelser 

      JA TAK – jeg vil supergerne modtage nyhedsbreve fra NEUH.DK

      Privatlivspolitik