Narrativ Familieterapi hverdage
- Efteruddannelse
- Narrativ Familieterapi hverdage
Efteruddannelse i narrativ familieterapi, 12 hverdage
Studiestart er torsdag den 15. august 2024. Undervisning foregår i vores praksis i Horsens.
Få indsigt i og viden om den narrative psykologi og praksis, så du kan hjælpe børn, familier og par ramt af problemer.
Den narrative tilgang giver dig redskaber til at inddrage enkelte medlemmer af familien eller en del af familien i samtaler, der styrker og løfter deltagernes opfattelse og fornemmelse af sig selv og styrker deres evne til at agere i relationer. Efteruddannelsen i narrativ familieterapi styrker din faglighed i dit erhverv og øger dine handlemuligheder i din praksis.
Uddannelse i narrativ familieterapi, hverdage
-
for privatbetalere
-
Opstart torsdag den 15. august 2024
-
12 undervisningsdage, frokost og eftermiddagskaffe inkluderet i prisen
-
Undervisningen foregår på Torvet 24, 1. i Horsens
erhvervsdrivende og offentlige institutioner.
NARRATIV FAMILIETERAPI, hverdage, STUDIESTART torsdag den 15. august 2024/ HORSENS
Uddannelsen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder indenfor det pædagogiske, psykologiske, socialfaglige og sundhedsfaglige område, som ønsker viden om, hvordan man kan bruge den narrative tilgang i samtaler med børn, familier og par, der er ramt af mistrivsel. Med uddannelsen kan du styrke din fagprofessionelle praksis og udvide dine handlemuligheder med den narrative familieterapi.
Formål
Formålet er, at deltagerne tilegner sig de narrative metoder, med henblik på etableringen af en narrativ behandlerpraksis. Med de narrative færdigheder kan man bidrage til at give mennesker ramt af mistrivsel, magten over deres tilværelse tilbage. Målet er, at skabe rigere og mere nuancerede fortællinger omkring den enkelte person og familien, samt hjælpe familiens medlemmer til at bevidne og forstå den andens position og intention.
Indhold
Uddannelsen giver en grundig indføring i den narrative teori og praksis. Med de narrative traditioner eksternaliseres problemet, der etableres nye foretrukne og alternative historier, og dermed skabes nye identitets – og handlemuligheder. Den narrative praksis kan betragtes som en mobilisering af modstand, en modmagt mod problemet og dets bagvedliggende konstruktion og konstituering.
Vi kigger nærmere på, hvordan man kan etablere en narrativ praksis. Der tages i undervisningen afsæt i de begreber og praksisser, der er udviklet af Michael White og David Epston og andre teoretikere, som har videreudviklet deres arbejde. Vi ser også på det videnskabsteoretiske grundlag og den filosofiske inspiration for den narrative terapi. Forløbet vil undervejs blive suppleret med gentagne øvelser, hvor vi kigger på, hvordan man med de narrative guidelines, en narrativ nysgerrighed, navngivning og eksternalisering, opmærksomhed på erfaringer og undtagelser, kan åbne op for alternative og foretrukne fortællinger, der bakker op om menneskers værdier.
Modul 1 # Introduktion til hinanden og den narrative teori og praksis
- Fortællinger om selvet, tykke og tynde beskrivelser
- At give ordene tilbage
Modul 2 # Bevægelsen fra den dominerende fortælling til de foretrukne fortællinger
- Positionering – at tage en position overfor problemet
- NEUH – navngivning, erfaring, unikke hændelser, handling og håb
Modul 3 # Mulige responser i narrative samtaler
- Om andres betydning for fornemmelsen af os selv
- Re:membering – modvægt til ensomhed
- At give ordene tilbage – poesi som fortykning
Modul 4 # Produktionen af magt, modmagt, diskurser og kategorier
- Kulturelle og samfundsmæssige diskurser
- Dominerende fortællinger i psykiatrien, i skolen, i familien og hos de fagprofessionelle
- Den narrative tilgang som aktivisme
Modul 5 # Kærlighedsrelationer og Kriserelationer
- Stilladsering af parsamtaler
- Håb, drømme, værdier
- Ceremonier, der afslutter
Modul 6 # Overgangsriter – Ceremonier, der bevidner overgange
- Forståelses- og følelsesmæssige overgange – mennesker og tilværelser i forandring
- Overgangsriter, adskillelse, liminalitet, re-integration
Undervisning & træning
Uddannelsen består af i alt 12 undervisningsdage og 5 træningsdage i studiegrupper. Undervisere er Karina Kring Cand. pæd. pæd. psyk. og psykoterapeut MPF og Jørgen Kring Narrativ familie- og samtaleterapeut. Det forventes, at deltagerne møder frem til undervisning og der laves aftaler omkring træningsdage i studiegrupper. Undervisningen foregår i vores praksis på Torvet 24, 1. sal, Horsens. Der er frokost og eftermiddagskaffe inkluderet i prisen.
Opgaver og øvelser
Undervisningen vil bestå af en vekselvirkning mellem teori og træning i narrative guidelines. Der tages udgangspunkt i grundbogen Kort over narrative landskaber af Michael White, som deltagerne selv skal indkøbe. Der vil blive udleveret supplerende artikler undervejs. Der vil være opgaver og øvelser mellem mødegangene, som deltagerne arbejder med på træningsdagene. Dertil skal man lave 3 breve eller essays med udgangspunkt i egen praksis, som skal afleveres i løbet af uddannelsen. Det forventes, at deltagerne deltager aktivt og bidrager med erfaring fra egen praksis til undervisningen og i studiegrupper.
UNDERVISNINGSDAGE FRA 9.00 – 15.30.
- 15. - 16. august 2024
- 5. - 6. september 2024
- 3. - 4. oktober 2024
- 31. oktober + 1. november 2024
- 21. - 22. november 2024
- 12. - 13. december 2024
PRISER OG TILMELDING
- Kr. 22.800 + moms for virksomheder, selvstændige erhvervsdrivende og offentlige institutioner.
- Kr. 22.800 for privatbetalere.
DATO FOR TILMELDING:
Sidste frist for tilmelding d. 15. juli 2024. Der lukkes for tilmelding, når holdet er fyldt op.
Når holdet er fyldt op, fremsender vi faktura til betaling
til de tilmeldte. Hvis det er din arbejdsgiver, der betaler, så fremsendes
faktura til din arbejdsgivers EAN nummer.
Vi forbeholder os ret til at aflyse ved for få tilmeldinger. Information herom vil ske umiddelbart efter sidste frist for tilmelding.