Den narrative tilgang passer til mine værdier i livet. Jeg har en oprigtig interesse for menneskers beretninger og erfaringer. Vi har allesammen oplevet, at vi i perioder af livet kan være fastlåste i vores beskrivelser af os selv, og det kan være svært at få øje på, at vi har værdi. Man oplever sig stresset, sårbar eller deprimeret og føler sig på en eller anden måde ved siden af os selv. Der kan vi få brug for nogen, der kan lytte og stille spørgsmål på en måde, så vi får øje på alt det vi også er, alt det vi faktisk kan og alt det vi ved.

I  samtaler er jeg på udkig efter de randhistorier, der læner sig op af problemhistorien. Historier om intentioner, værdier og håb, der siger noget om, hvem man er som menneske og som kan skabe eller genskabe fornemmelsen af ens selv. I samtalen skabes en modmagt til den dominerende problemhistorie, og jeg er hele tiden på udkig efter sprækker af lys. Min oplevelse er, at det enkelte menneske gennem den narrative terapi kommer tættere på sig selv og det der er vigtigt for dem. Målet for samtalen bliver derfor at være sammen om, at udforske og opgradere den erfaring mennesket allerede har. Jeg mener, at noget af det vigtigste er, at man har øje for den viden og erfaring som mennesket allerede har med sig i livet. Det de allerede ved har værdi, de har værdi.

I den narrative terapi er der en optagethed af intentioner og værdier, og der er en grundlæggende tro på, at mennesket har iboende ressourcer. Det synes jeg er livgivende og befriende. Narrativ terapi handler for mig om, at få ordene og magten tilbage, at genkende sig selv påny og komme til forsoning med sig selv. I sidste ende handler det om, at føle sig fri til at være det menneske man er. Det er her jeg synes, at den narrative tilgang har mest at tilbyde. At kæmpe for frihed, det gør mig sku glad.