Det gør indtryk på mig, i hvor høj grad samtidens normer og tanker om succes regulerer det enkelte menneske. STORT INDTRYK. Hvordan vi er påvirket af angsten for at træde udenfor, eller træde ved siden af eller bare falde lige så lang man er. Jeg får lyst til at knuselske det skæve og det skøre og dem der halter. Dem, der ikke lige passer ind i sammenhængen. Den alt for blomstrede kjole, eller Ali der råber Habibi efter mig på Torvet. Alle dem der er med til at udvide forståelsen af, hvad livet handler om. For der er ikke noget galt med dem, der er noget galt med verdens ekskluderende blik. Det er det jeg arbejder med her på mit kontor. Det er det jeg forsøger at tage hånd om.

Alle os, der etablerer modmagt, vi har brug for fællesskaber. Et sted, hvor det er okay, at kysse sin X-kone på munden. Et sted, hvor det er okay, at ens børn er digitale sværmere. De dør jo ikke af at sidde foran en computerskærm. Et sted, hvor livet godt må boble over bare en gang imellem. Hvor der er magt, der er der modmagt. Nogle gange er det til stede blot som en længsel, andre gange er det en stærk følelse af accept, måske også en rækken ud efter kærlighed og frihed. Det er svært at forklare… på en særlig akademisk måde.  

Vi skal gøre, hvad vi kan for ikke at blive slaver af kulturen eller samfundets normer. Allermest fordi, at det lykkelige liv er et meget individuelt projekt. Hvad føles godt for lige præcis dig? Hvis vi er mere nysgerrige på alternative måder at leve på, så får vi selv flere handlemuligheder i livet og dermed flere muligheder for lykke.